Egyptisk symbol: Det egyptiske ankh-kors
Et af de mest berømte og anvendte symboler fra det gamle egypten er ankh-korset. Det er et kors med en løkke foroven, der ligner en nøgle, og som repræsenterer det evige liv, morgensolen, renselse, vandets livgivende kraft, klarsyn samt foreningen af modsætninger som jord og himmel, og mand og kvinde (Isis og Osiris).
Symbolet forbindes med “Isis-knuden” og hendes mægtige kult mellem (3150 – 2613 f.Kr.). Det er også kendt som crux ansata blandt koptiske kristne, hvor det repræsenterer liv og udødelighed. Dette symbol optræder i malerier, på tempelvægge og i grave, da det blev anset for at være nøglen til eksistensen og blev brugt som en amulet for at sikre guddommelig beskyttelse.
Betydningen af det egyptiske emblem: Isis-knuden
Også kendt som Tiet/Tyet, Isis-knuden eller Isis’ blod, som minder meget om ankh-symbolet, bortset fra at armene buer nedad. Den fungerede som en begravelsesamulet i rød sten eller glas og var forbundet med mange gudinder samt Isis. Den symboliserer idéerne om evigt liv og genopstandelse.
Egyptisk repræsentation: Djed-søjlen
Kendt som “Osiris’ rygsøjle“, repræsenterer den styrke og stabilitet. Den er knyttet til underverdenens gud Osiris og skaberguden Ptah, hvilket gør den til et symbol på genopstandelse og evigt liv. De gamle egyptere troede, at Djed-søjlen var en kombination af de fire søjler, der holdt jordens fire hjørner.
Den blev også brugt som en frugtbarhedspæl, der blev rejst under fester, som lagde vægt på balance i livet og håb om efterlivet, skænket af det gamle egyptens store guder. En Djed-søjle findes ofte i bunden af sarkofager, hvor den afdødes rygsøjle hvilede, så sjælen kunne rejse sig og vandre ind i efterlivet.
Det guddommelige Was-scepter
Dette symbol forestiller en ceremoniel stav med en kløftet ende og et hoved, der ligner et dyr, og placeres ofte sammen med ankh-korset eller i hænderne på en gud (ofte Seth eller Anubis).
Det repræsenterer herredømme og magt og anses også for at have ansvaret for at tage sig af den afdøde; det blev ofte brugt som gravudstyr.
Betydningen af det egyptiske symbol: KA i det gamle egypten
Ka oversættes normalt som “sjæl” eller “ånd“. Ka’en opstod, når et individ blev født. Man troede, at den vædderhovedede gud Khnum skabte ka’en på sin pottemagerdrejeskive ved en persons fødsel. Man mente, at når nogen døde, “mødte de deres Ka”. En persons Ka ville leve videre efter kroppens død.
Nogle grave indeholdt modelhuse, da Ka’en havde brug for et sted at bo. Ofringer af mad og drikke blev efterladt ved indgangen til graven, så Ka’en kunne spise og drikke.
Den egyptiske skarabæ, Khepri
Den ikoniske skarabæ, der repræsenterer forvandling, udødelighed og genopstandelse, er faktisk en type gødningsbille, der er forbundet med guderne. Hvorfor? Billen lægger sine æg i en kugle af gødning, som nærer dens afkom, når de klækkes. Man mente, at historien om gødningsbillen symboliserede, hvordan liv opstår fra død.
Historien om guden Khepri er inspireret af skarabæen, da han var kendt for at rulle solen hen over himlen – og holdt den sikker i underverdenen om natten, mens han hjalp den med at stå op som daggryet den næste dag.
Egyptisk symbolik: Lotusblomsten i det gamle egypten
Lotus-symbolet betragtes som et sandt ikon i egyptisk mytologi og kunst. Blomsten, også kaldet “åkande”, lukker sig om natten, synker under vandet og vågner derefter om morgenen, hvilket er grunden til, at den blev et symbol på solen, skabelsen og fornyelse.
Lotusblomsten blev forbundet med solguden Atum-Ra, som en kæmpe lotus, der opstod fra de oprindelige vande i Nun, hvorfra solguden dukkede op. Osiris-kulten forbandt symbolet med begravelsesbilledsprog og den afdøde, der trådte ind i underverdenen, hvilket symboliserer reinkarnation.
Symbolet blev almindeligt brugt i kunsten til at repræsentere Øvre Egypten. Det blev fundet på ærespladser overalt i Egypten, på arkitekturen af egyptiske søjlehoveder, der repræsenterede livets træ, i grave, i hieroglyffer, skrevet på papyrus og fundet på troner og hovedbeklædninger hos guddommelige faraoer.
Egyptisk symbolik: Shen
En cirkel af reb, der hverken har begyndelse eller ende, for at danne et ubrudt bånd, der symboliserer det uendelige, fuldkommenhed, evighed og beskyttelse, hvilket gjorde symbolet ekstremt populært og velkendt.
Ordet “Shen” kommer fra det gamle egyptiske ord, der betyder “at omringe“. Shen-amuletten blev båret af alle, inklusive konger.
Mange guddomme som Horus og Isis ses holde Shen-symbolet, hvilket fik de gamle egyptere til at ære Shen som et symbol på symmetri og perfektion.
Udjat-øjet (Horus-øjet)
Også kendt som (Uto, Udjat, Wadjet), repræsenterer Horus-øjet helbredelse, beskyttelse, godt helbred og kongelig magt. Det er det mest berømte af de gamle egyptiske symboler. Venstre øje tilhørte himmelguden Horus, som gav det for at redde sin far Osiris.
Dette symbol var ekstremt berømt og mægtigt i samtiden, da det havde helbredende kræfter og blev brugt som et medicinsk værktøj til at måle ingredienser, mens man fremstillede medicin. Venstre øje repræsenterer månen og betragtes som et symbol på offer. Hans højre øje er kendt som Ra-øjet, solguden.
Ra/Re-øjet
Må ikke forveksles med Horus-øjet. Ra-øjet adskiller sig ved, at det er det højre øje frem for det venstre. Ra var en egyptisk solgud, og hans øje betragtes som en forlængelse af hans magt. Selvom Ra-øjet afspejler mange af de samme koncepter som Horus-øjet, indeholder det også et aspekt af fare og vold, da det repræsenterer solens varme og vrede.
Scepter og plejl (Hekha og Nekhakha)
Sceptret og plejlen blev betragtet som et symbol på statens magt samt kongens absolutte magt og kontrol over sine undersåtter. Ordet “Hekha” er et tilnavn til Osiris, der betyder “at regere“, og betragtes som et symbol på kongelig magt og dominans.
Seba
Seba er repræsentationen af stjernen i egyptisk kunst. Baseret på en søstjerne med fem ligesidede stråler, var seba symbolet på stjernebilleder eller stjerneguder. Indkapslet i en cirkel repræsenterede seba Duat, eller den anden verden, hvor solen forsvandt hver nat, og hvor de dødes sjæle steg op efter døden. Ordet seba betyder “læring” eller “disciplin” og er forbundet med døre og portaler.
De 6 egyptiske kroner
1. Hedjet-kronen
Den hvide krone. Det var kronen for Øvre Egypten (syd).
Hedjet er navnet på den formelle faraoniske krone, der var en del af de insignier, som blev adopteret af kongedømmet i Øvre Egypten. Det var en stor kegleformet hovedbeklædning i hvid farve. Gennem hele den lange og rige historie i Nedre og Øvre Egypten er faraoerne afbildet i deres glorværdige, unikke insignier, der fremkalder eksistensen af to særskilte nationer forenet under én monark.
De typiske kroner – den røde krone (Deshret), der repræsenterer Nedre Egypten og den hvide krone (Hedjet), der repræsenterer Øvre Egypten – var en vigtig del af den kongelige symbolik. Efter landets forening blev Hedjet kombineret med Deshret for at danne Pschent, Egyptens dobbeltkrone.
Hedjet er beslægtet med flere egyptiske guddomme. Der er mange tilfælde, hvor gudinden Nekhbet er vist bærende den, og Horus, falkeguden, blev også ofte afbildet med den hvide krone.
Guden Osiris blev også forbundet med Hedjet, da den kombineres med røde strudsefjer for at danne den unikke Atef-krone for Osiris.
Materialerne, som Hedjet var bygget af, er et emne for ren spekulation, da ingen hvid krone er fundet endnu. Det indikerer, at kronen kan være blevet givet videre til de efterfølgende monarker, som det normalt er tilfældet i nutidige monarkier.
2. Deshret-kronen
Den røde krone. Det var kronen, der repræsenterede Nedre Egypten (nord).
Deshret (Den Røde) bekræftede kongen som hersker over Nedre Egypten. Selvom ingen eksempler på disse kroner eksisterer (så vidt vi ved), har forskere foreslået, at de var lavet af stof eller læder med en tråd, muligvis af kobber, der endte i en spiral.
Den røde krone, eller deshret, kan meget vel have sin oprindelse i Øvre Egypten, selvom den til sidst blev symbolet på Nedre Egypten. Et potteskår fra et stort kar, der dateres til slutningen af Naqada I nær byen Nubt, Seths by, har en relief-repræsentation af den røde krone, og på Narmer-paletten (den ene side) og på hovedet af en figur, er kongen afbildet bærende den røde krone.
Ifølge egyptisk mytologi blev Deshret først givet til guden Horus af Geb for at symbolisere hans styre over Nedre Egypten. Den blev båret af gudinden Wadjet og blev også kaldt “nt” i Mellemste Rige på grund af sin forbindelse med gudinden Neith.
3. Pshent-kronen
Dobbeltkronen, den røde krone og den hvide krone forenet for at repræsentere et forenet Egypten. Selvom Egypten ikke altid var en forenet nation, var den stærkere på denne måde. Det er derfor, foreningen var ønskværdig. Narmer (Menes), grundlægger af det første dynasti omkring 3100 f.Kr., var den første mand, der bar denne krone.
4. Atef-kronen
Atef-kronen blev båret af Osiris. Den består af den hvide krone fra Øvre Egypten, og de røde fjer er repræsentative for Busiris, Osiris’ kultcenter i Deltaet.
5. Khepresh-kronen
Den blå krone (Khepresh) var en hovedbeklædning af blåt stof eller læder, prydet med bronze- eller guldskiver. Den blå krone blev båret under slag og ceremonier.
6. Nemes-hovedbeklædningen
Nemes-hovedbeklædningen eller den kongeblå stribede hovedbeklædning er ikke en rigtig krone, men et stykke stof, der ofte dækker en krone og baghovedet. To dele af stoffet hang ned langs ørerne på forsiden af skuldrene, og på bagsiden var stoffet bundet sammen i en fletning og forsynet med ringe. Den mytiske Uraeus-kobra, båret af guder og konger, var ofte forbundet med denne hovedbeklædning og symboliserede magt og dominans over landets manddom og velstand.
Nemes er ikke strengt taget en krone, men snarere en stribet hovedbeklædning. Den dækkede hele hovedet, strakte sig nogle gange lidt længere ned i ryggen, og havde to lange flapper, der hang bag ørerne og foran de to skuldre. Den første repræsentation af nemes (med en uraeus) er elfenbensetiketten fra Den fra det første dynasti. Udover uraeus blev den nogle gange kombineret med dobbeltkronen (f.eks. på de store statuer af Ramses II uden for Abu Simbel).
Uraeus
Uraeus, brugt som symbol på suverænitet, kongelighed, guddommelighed og guddommelig autoritet i det gamle egypten.
Uraeus er et symbol for gudinden Wadjet, en af de første egyptiske guddomme, som ofte blev afbildet som en kobra. Centret for hendes kult var i Per-Wadjet, senere kaldet Buto af grækerne.
Hun blev Nil-deltaets beskytter og beskytter af hele Nedre Egypten, så hendes billede blev båret af faraoerne som hovedprydelse, først som Wadjets krop på toppen af hovedet eller som en krone, der omkransede hovedet, altid som en integreret del af deres krone, hvilket indikerede hendes beskyttelse og som en koncession over landet. Faraoen blev kun anerkendt ved bæringen af uraeus, hvilket gav herskeren legitimitet.
Ouroboros
Ouroboros er et af solens symboler; den repræsenterer Atons rejser, et af solgudens aspekter. Den repræsenterer genfødsel, evighed og genskabelse. Symbolet blev skabt, da Atum kom ud af de mørke vande i form af en slange, der fornyer sig selv hver morgen.
Den er kendt som et symbol på det uendelige og bruges i mange forskellige kulturer, såsom i græsk og nordisk mytologi.
Dette er slutningen på vores artikel. Du ved nu lidt mere om egyptiske symboler og deres betydning, selvom denne liste ikke er udtømmende. Det gamle egypten er stadig fyldt med et væld af historier, der venter på at blive opdaget.
Hvis du kunne lide denne artikel, er her nogle supplerende artikler, som du vil elske:
- Betydningen af det egyptiske ankh-kors
- Betydningen af Horus-øjet
